18.000 kroner til bevaringAqua Lab fik flot Poecilia-bidrag til bevaringsarbejdet
 Thue Grum-Schwensen, formand for Poecilia Scandinavia, overrækker en check på 3200 US $ til direktøren for det biologiske institut på universitet i Michoacan, Dr. Fernando Villaseñor Gomez. Pengene skal bruges til bevaringsarbejde for truede ungefødende fisk. Foto: Steinar Torp |
Da Poecilia Scandinavias formand, Thue Grum-Schwensen, var i Michoacan, Mexico, i begyndelsen af maj, blev anledningen brugt til at overrække de penge, som selskabet har sat af til bevaring af arter og natur. For to år siden, blev der overrakt 11.000 kroner. Denne gang var beløbet steget til lidt over 18.000 kroner, der ligeledes dækker to år - 2011 og 2012. Det akyldes dels, at andelen af kontingent er steget i henhold til vedtægterne og dels, at flere medlemmer har valgt at være sponsorer netop for bevaring med guld, bronze eller sølv eller bare et beløb øremærket formålet. Der blev overrakt en check på 3200 US $. For to år siden lød checken på 2000 US $.
Mens Thue Grum-Schwensen understregede nødvendigheden af bevaring af ungefødende arter, der er truede i naturen, forsikrede direktør Dr. Fernando Villaseñor Gomez, at pengene gør nytte. - I øjeblikket sætter vi arter ud under semi-naturlige forhold, så de kan vænne sig til naturlige fjender og selektion. Men i et eller andet omfang vil det før eller siden lykkes at genetablere nogle af de naturlige habitater i hvert fald i et vist omfang, så arter kan genudsættes. Det er jeg overbevist om, sagde han.
Nogle truede arter eksisterer kun, fordi de fortsat har været i akvariehobbyen og også er blevet opdrættet systematisk netop på for eksempel Aqua Lab på universitet i Michoacan, Morelia. Af ungefødende fisk er specielt arterne i Goodeide-familien, der lever i det mexicanske højland, truede i naturen.
Professor Omar Dominguez, der er leder af Aqua Lab, har netop afleveret en rapport om de konkrete projekter, som Poecilia Scandinavia har været med til at støtte sammen med andre lignende foreninger, zoologiske gaver og andre universiteter i USA og Europa. Mere om dette senere i Poecilia Bladet (i nummer 3/2012). | Læs rapport fra Aqualab om hvordan pengene fra Poecilia blev brugt i 2010 Læs mere om projekt Fish Ark og Aqua Lab Læs årsrapporter 1999-2004 fra Aqua Lab Klik ind på Aqua Labs egen nye hjemmeside (engelsk)
|
|